apr 09 2008
Lidt om materialevalg
Et diskussionspunkt for vores byggeri har været materialevalg til gavlpartierne. Det skal være pænt, men samtidigt skal det være så vedligeholdesesfrit som muligt. Tanken om hyppig oliebehandling eller malerarbejde fra høj stige eller stillads er ikke på nogen måde tiltrækkende. Murede gavle er flottest, men også dyre at udføre og ikke en reel mulighed, fordi gavlen mod nord skal rykkes 10 cm. “ind” grundet problem med afstand til naboskel. Desuden ønsker vi ikke at filtse murværket; vi kan godt lide vores røde mursten og så det vil være umuligt at opføre en gavlmur uden en meget synlig overgang mellem gammel og nyt murværk.
Herunder en oversigt over de væsentlige udvendige materialevalg
- Ovenlys - Velux standard.
- Hoveddør - Rationel Domus Plan pladedør med to ens sidepartier. Farven Antracitgrå
- Terrasse døre i gavl - Rationel Domus. Farven hvid.
- Trekantede vinduer i gavl - Snedkerarbejde. Farven hvid.
- Gavle, stern og vindskeder - Eternit Plan brædder - Farven flint.
- Udhæng - Eternit Plan brædder - Farven perle.
- Tagrender - Zink
- Tagsten - mat sort eller mat mørk grå dyb fals tagsten. Leverandør ikke endeligt fastlagt.
- Termotag (udestue) - endnu ikke afklaret
- Skorsten - røde sten med mørke brune “pyntefuger” (så identisk med eksisterende murværk som muligt)

Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.